Henrik Ibsens skrifter

Herr hofmarskalken vil godhedsfuldt tilgive at jeg igen henvender mig til Dem med en skrivelse. Anledningen er følgende:

I forrige måned modtog jeg ​fra herr Edvard Stjernström et brev, hvori han meddeler mig at det er hans agt i den kommende spilletermin på ​det af ham ledede theater at opføre mit skuespil «Hærmændene på Helgeland», der i afvigte vinter med mere end almindelig fremgang har været ​givet på det kgl: theater i København. Han tilføjer at det er hans hensigt at betale mig honorar efter de for svenske originalarbejder ved hans theater gældende regler såfremt jeg meddeler ham min skriftlige tilladelse til udelukkende og ene og alene at opføre stykket i Stockholm.

På dette brev har jeg svaret herr Stjernström at de mange og store forbindtligheder, som jeg skylder det kgl: svenske theater, pålægger mig som en kær pligt først at forespørge hos dette theaters chef, om han muligens skulde ønske at ​bringe mit skuespil til opførelse på den kgl: scene, i hvilket fald den af herr Stjernström begærede skriftlige tilladelse ikke af mig vilde kunne blive ham meddelt.

Det er altså en sådan forespørgsel, jeg herved tillader mig ærbødigst at henvende til herr hofmarskalken. Viser det kongelige theater mig den ære at ville opføre mit stykke, så har den omstændighed, at herr Stjernström tilbyder honorar, for mig intet at betyde; ​jeg stiller ingen sådan fordring til det kgl: theater og ønsker intet at modtage. Ligger det derimod udenfor det kgl: theaters tanke at optage det nævnte skuespil på sit repertoire, så vil jeg se mig nødsaget til at meddele herr Stjernström den af ham forlangte tilladelse; thi af hans brev må jeg slutte at han, såfremt han ikke befrygter at komme til at konkurrere med det kgl: theater, ​agter at opføre stykket også uden min skriftligt meddelte bemyndigelse, men da med det resultat ​at stykket ikke af ham honoreres, hvortil han jo heller ​ikke er lovmæssig forpligtet.

I håb om at herr hofmarskalken med et par ord vil bevise mig den ære at underrette mig om; hvad det kgl: theater måtte have besluttet i sagen, for at jeg i overensstemmelse dermed kan affatte det svar, som jeg endeligt og definitivt har at give herr Stjernström, tegner jeg mig med udmærket højagtelse